MARTIN SVANEBORG

Manden bag Scandinavian Race Media.

Martin er så godt som vokset op med Galopsport. Hans far, John Svaneborg red som jockey for blandt andet Franz Nutz, for hvem han var anden på Rasmus i Dansk Derby i 1968, hvor Nutz foruden andenpladsen, tog sejren med Hard Top og tredjepladsen med Red Devil. Martin´s mor har også været i branchen hele livet og fungerer den dag idag som hjælper og chauffør for trænere som Jette Mose og Jørgen Tølbøl.

Det lå dog aldrig i kortene at Martin skulle til hest. I stedet gik han teatervejen, og blev uddannet i Sverige som danser, sanger og sidenhen som Instruktør. Han er medejer også af et dansestudie og produktionsselskab, hvor han er med til at træne unge dansere, samt iscenesætter teaterforestillinger. Denne baggrund har bevæget ham over i lysdesign, fotografi, event planlægning og videoredigering og produktion. Det er denne baggrund fra en femten år lang karriere i underholdningsbranchen, kombineret med et indgående kendskab til galopsport, der giver ham en usædvanlig evne til at visualisere galopsporten på en måde som diverse reklamebureauer og deslige ikke vil kunne. Forhåbentlig vil det kunne skabe basis for mange spændende tiltag, der kan fremme galopsporten, og trække nye publikummer til i årene fremover.

Når det så er sagt, så blev 2012 året, hvor Martin lidt ved et tilfælde kom til hest, og startede vejen mod sin drengedrøm, om alligevel at komme til at ride fuldblod. Den generøse og tillidsfulde træner Bettina Wilson har lagt både tid og hest til et træningsprojekt, hvori Martin gradvist er ved at udvikle sig til en habil amatørjockey.

© 2013 Scandinavian Race Media. Webmaster & Layout: Martin Svaneborg. Sceneindgangen Studios

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now